Eye q

Vi har haft nogle utrolige resultater med fiskeolien eye q, som er et kosttilskud, som er blevet brugt i forskellige forskningsforsøg verden over, med overbevisende resultater.  

Kontakt evt. den danske distributør Novasel EU for dokumentation fra forskningen, som Eye q har været anvendt i.  

Det seneste studie jeg har læst en omtale af, er dette: http://politiken.dk/viden/article5585146.ece 

Sofie spiser stadig kapslerne hver dag. Hun mærker stadig stress og forvirring, når hun løber tør - og husker derfor altid at have dem i huset - nu hvor hun bor selv :-)

(Nedenstående er skrevet omkring 2004)

Der er mange børn med udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme, Aspergers syndrom, NLD og AD/HD) som har tillægsvanskeligheder. Min Sofie var ingen undtagelse. Oveni sin autisme, havde Fie store vanskeligheder med skrivemotorik og matematik. Sofie har (stadigt) et pudsigt greb om blyanten, det kaldes "tommel-greb" mener jeg. Du kan se på billedet, hvordan Fie holder om blyanten, med tomlen støttende oppe på pegefingeren, i stedet for nede om blyantens spids.
Vi har prøvet flere "dimser" som man kan trække på blyanter, men de hjalp ikke på Sofies greb eller skrift. Sofie var selv utroligt ked af, at hun ikke kunne skrive pænt, og af samme grund afholdt hun sig fra at skrive, i det omfang hun nu kunne slippe af sted med det. Vi prøvede alt muligt, med hensyn til træning af håndskriften, men ingenting hjalp rigtigt. Sofie var grædefærdig, for det var som om at hun gerne ville skrive ordentligt, men at hånden simpelthen ikke kunne. Så Sofie skrev stadig som dengang hun gik i børnehaveklasse, selvom hun gik i 4. klasse, trods vores anstrengelser gennem alle næsten 5 år.
 
Så faldt jeg over en side på nettet om et videnskabeligt kontrolleret forsøg, med engelske skolebørn med forskellige vanskeligheder, som man havde givet fiskeoliekapslerne eye q.
 
Det var meget interessant at læse om, især fordi olien var udviklet med henblik på at rette op på hjernens fedtsyrebalance. Og eye q var oven i købet testet for pesticider, dioxin og tungmetaller. Det gjorde mig meget glad, for jeg havde ledt længe efter egnede fiskeolier som var testet for især tungmetaller. Jeg havde nemlig læst, at undersøgelser indikerede, at mennesker med autisme havde meget svært ved at udskille tungmetaller.
 
Jeg så også et eksempel på en drengs håndskrift, der havde udviklet sig utroligt positivt, på bare 1 måned (se evt. selv på www.durhamtrial.org).
 
Jeg har fået lov at sætte billederne af engelske Joe's håndskrift ind her:
Joe's skrift før og efter eye q - der er 5 uger mellem billederne. 

 

Jeg fik et lille håb for, at Fie måske kunne hjælpes, selvom jeg ikke ventede mig nogle mirakler. Jeg testede kapslerne på mig selv i 2 uger, uden nogen former for bivirkninger, og derefter startede jeg med at give begge mine børn den daglige anbefalede dosis i opstarten, 6 kapsler om dagen.
 
Da vi startede, d. 1. februar 2004, så Sofies håndskrift sådan her ud.
 

Sofie havde svært ved at holde linjerne, og hun kunne ikke bruge hjælpelinjerne i kladdehæftet. Så hun skrev i mellemrummet mellem hjælpelinjerne. Sofie kunne ikke bruge de små bogstaver, for de var alt for svære for hendes skrivemotorik, og de var svære at huske, selvom vi øvede og øvede. Hvis du ser efter, kan du se at Sofie har skrevet bogstavet G flere steder, men der er ikke 2 G'er der er ens. Det er på grund af vanskeligheder med at automatisere, altså at hånden skriver uden at man tænker over det. Sofie skrev uendeligt langsomt, og tegnede bogstaverne. Hun var nødt til først at tænke over, hvordan bogstavet så ud, og derefter møjsommeligt tegne det. Sofie fik ondt i hånden og armen af at skrive, fordi hun skrev med så stort besvær, at det var en krampagtig og slidsom øvelse for hende, som hun jo skulle bruge meget mere hjernearbejde med, end andre der bare skriver flydende.
 
Vi spiste kapslerne, og efter kun 5 uger, var der sket en del nye ting i min familie. Min søn Jesper, havde slidt og grædt i forsøget på at lære at læse igennem 2½ år. Trods alles forsikring om, børn lærer at læse på forskellige tidspunkter, mente jeg, at det ikke kunne passe. Jeg fik Jesper læsetestet privat i december 2003 - og det var nedslående. I papirerne står der, at Jesper på undersøgelsestidspunktet ikke engang var i stand til at læse en ukendt tekst, rettet mod skolebegyndere.
 
Læsning stiller krav til forskellige ting, blandt andet evnen til hurtig benævnelse, og det havde Jesper ingen vanskeligheder med. Men evnen til at læse afhænger også af arbejdshukommelse (hvor meget kan man "holde i hovedet") - fonologisk evne (altså evnen til at skelne lyde fra hinanden) samt proceshastighed (hvor hurtigt hjernen kan bearbejde informationer) - og Jesper havde vanskeligheder indenfor alle 3 områder. I papirerne står der, at man nok ikke kunne forvente, at Jesper kunne lære at læse uden specialundervisning - og psykologen rådede mig til at tale med Jesper om, at man kan få hjælpeprogrammer til computeren, hvis man slet ikke lærer at læse.
 
Men pludseligt læste Jesper de små hæfter fra specialpædagogisk forlag, omtrent flydende. Jeg var noget overrasket. Jesper havde grædt sådan over sit læsebesvær. Alle de andre i 2. klasse kunne læse, han havde grædende sagt til mig: "Jeg er bare en lille dum dreng, jeg kan ikke læse... mor... jeg kan slet ingenting!" Men lige pludsligt fik han virkeligt blod på tanden, og begyndte at læse "Mis med de blå øjne" til godnathistorie, helt selv. Han var færdig med den på få dage. Nu læser han med i læsebogen sammen med de andre i klassen. Han er ikke den hurtigste læser, men han læser. Det er svært at fatte. Det føles som et helt lille mirakel.
 
Samtidigt, altså 5 uger efter vi startede med eye q, begyndte Sofie virkeligt at rykke i matematik. Ting som tidligere slog hende helt ud, begyndte at glide nemmere for hende. Sofie begyndte at gange små stykker inde i hovedet, og fra at være midt i en matematikbog fra 2. klasse, fik hun stille og roligt halet ind på mysterier som mængder, decimaler, arealer og tabeller.
 
En dag fik hun en test med plusstykker med forskellige decimaltal, hvor der er indbygget "fælder", f.eks. 25 + 4,65 + 7,2 (det stiller krav til at man opstiller korrekt, og husker, at 7,2 faktisk er 7,20, og at 25 er 25,00). Testen var for 4. klassetrin. Hun lavede alle stykkerne uden besvær, og havde 12 ud af de 15 stykker rigtige!
 
Det mest utroligt var, at Sofie havde skrevet tallene utroligt pænt. Førhen kunne man nogle gange slet ikke se hvilke tal det var hun skrev, fordi hendes matematikvanskeligheder kombineret med skrivemotoriken tit slog hende ud. Så Sofie blev rost til skyerne. Kort efter skrev Sofies matematiklærer i vores kontaktbog: "Det går rigtigt godt. Sofie er også blevet god til at arbejde selvstændigt i matematiktimerne." Så var jeg ved at græde. Fie begyndte selv at kunne lide matematik. Det var ellers tidligere hendes hadefag nummer 1. Det var alligevel utroligt.
 
En dag hvor vi lavede lektier, opdagede jeg, at Jesper sad helt roligt. Han plejede ellers nok at virre rundt på stolen. Det var faktisk lykkedes ham et par gange at falde ned af stolen. Men han sad dér, nok så roligt, og lavede 3 sider lektier, helt selv. Overfor ham sad Sofie og lavede matematiklektier - og så helt roligt og koncentreret. Det var imponerende. De var helt opslugt af arbejdet begge to. Så meget koncentration om lektierne havde jeg alligevel aldrig set mine to spradebasser præstere før.
 
Sofies håndskrift blev langsomt bedre. Vi trænede på en whiteboard-tavle som kan ligge på bordet. Jeg forsøgte at få bevægelserne ind i Sofies hånd. Vi skrev bogstaverne stort - så skrev Fie 20 gange oveni. Så lavede jeg et lidt mindre. Så skrev Fie igen oveni. Til sidst lavede jeg bogstaverne i normal størrelse. Så skrev Sofie efter.
 
Det gik langsomt frem, men når hun skrev i sit kladdehæfte, kunne hun stadig ikke huske hvordan de små bogstaver så ud, selvom vi havde trænet dem i alle årene. Sofie skrev fortsat med de store, grove bogstaver. Men jeg sporede en bedring. Flere af bogstaverne var begyndt at ligne hinanden. Det blev også lidt bedre med at holde linjerne.
 
Hvis du kigger efter G'erne igen, kan du se, at de ligner hinanden bedre, og de har samme hældning på nu. (Billedet er taget 5 uger efter at vi startede på eye q).
Efter 8 uger med eye q sad vi over lektierne en aften. Sofie havde nogle spørgsmål for, som hun skulle besvare skriftligt. Jeg har aldrig forlangt at Sofie skulle skrive med de små bogstaver. Det var svært nok for Fie at komme på svarene og få skrevet dem (langsomt og møjsommeligt) før hun glemte svarene igen. Det hjalp heller ikke så meget at Fie lærte at skrive på computer, for hun kunne ikke huske hvor bogstaverne sad. Så det gik ligeså langsomt, og så tabte hun også tråden.
 
Den aften, d. 21. marts 2004, sad vi altså der og kiggede på opgaver der handlede om Nordisk Mytologi. Og jeg så at Fie pludseligt skrev med de små bogstaver - flydende og pænt - og helt uden besvær. Jeg holdt vejret mens Sofie koncentreret besvarede alle opgaverne. Hun havde slet ikke brug for min hjælp, for hun holdt tråden selv. Det kørte bare for hende, og da hun var færdig med besvarelserne, skubbede hun kladdehæftet over til mig og sagde med strålende øjne: "Se mor, er det ikke bare fint?" Så tudede jeg helt rørt. Og Fie fik ros og et stort bamsekram. Det var utroligt, at Sofie trods sit tommelgreb, kunne skrive så flot lige pludseligt. Det var jeg slet ikke forberedt på. Det slog alligevel eksemplet med den engelske drengs forbedrede håndskrift med flere længder.
Jeg var målløs. Det var en utrolig forbedring.
Jeg regnede med, at nu var vi igennem alle de overraskelser vi kunne få - men der tog jeg fejl.
 
Kort efter Sofies gennembrudmed hensyn til håndskrift - lavede Jesper nøjagtigt samme "nummer". Han var bare en uge efter Sofie. Jeg havde ikke været så bekymret for Jespers skrift - han var trods alt dreng, kun 8 år - og ikke så langt bagefter de andre i 2. klasse. Vi havde heller ikke trænes med Jesper på whiteboarden - så Jesper tog fuldstændigt fusen på os alle sammen.
 
Billedet viser hvordan Jesper skrev d. 16. februar 2004.
 

Næste billede viser Jespers håndskrift d. 29. marts 2004 - det er fra en diktat i klassen. Jesper lavede kun én fejl - og det var ikke en stavefejl - han hørte forkert (på grund af sine fonologiske vanskeligheder), så han opfattede ordet "jeg" som Lea" - så han har faktisk skrevet rigtigt.
 

 
Lærerne er ligeså imponerede som jeg over Jespers udvikling - der er kun 6 uger mellem billederne.
 
Vi oplever stadig succes'er - her er den seneste:
 
Jeg hentede Sofie fra skole efter sin første skoledag efter sommerferien - hendes klasse er blevet lagt sammen med parallelklassen - så nu er de 27 elever... Jeg havde været noget utroligt ved udsigten til sammenlægningen...
 
Sofie ville ikke have mig med ind i klassen i år - første skoledag - det har hun ellers ville have alle de andre år på grund af sin nervøsitet og forvirring - så det var imponerende i sig selv - men Sofies første kommentar da hun kom ud var endnu mere imponerende:
 
"Mor - ved du hvad - det var godt nok mærkeligt - jeg blev faktisk slet ikke forvirret!"
 
Førhen var Sofies største problem et gennemført manglende overblik - men selv dét er ved at fortone sig.
 
Sofie forventede selv at opleve første skoledag som kaotisk - ligesom alle de andre år - og var forundret over, at hun manøvrerede godt i det sociale virvar - som en første skoledag jo altid er.
 
Der sker selvfølgelig en udvikling og en modning hele tiden - Fie er fyldt 12 år - men vi har prøvet at gå af kapslerne i en kort periode - og vupti - var alle de gamle velkendte problemer til stede; Forvirring, frustrationer, vrede, konflikter, gråd og depressive tendenser. Tilbage på olien - og vupti - overblik, smil og overskud og lyst til at være - og lære.

- - -
 
(OBS: Jeg tjener altså ikke på salg af eye q - denne side er udelukkende lavet for at videregive vores positive oplevelser til andre, med samme udfordringer i hverdagen som vi havde.)