Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med Sofie - og efter Sofies valg: stadig med Sofie i tredieperson. Klik på billedet af Sofie, for at se det i større format (klik på tilbage for at komme retur hertil).
Kæreste...
Da Sofie var 13 år, spurgte hun hvor vores kat var henne. Jeg svarede at den var ude og lede efter en katte-kæreste. Så spurgte Sofie: "Sig mig, hvor længe kan det tage, at finde sig en mage?" - Hvorpå hun selv svarede: "Åh ja, jeg skulle jo nødigt tale..." Det lo vi ad, hvilket Sofie slet ikke forstod - dengang :-)
Da Sofie blev 10 år skrev hun en liste over hvad hendes kommende mage (Sofies ord) skulle efterleve af krav. Den var lang og så tilpas omfangsrig, at Sofies far blev utroligt lettet ved udsigten til, at han ikke behøvede at jage potentielle bejlere på porten foreløbigt. Nogle af kravene var for eksempel: "Ikke-ryger, ureligiøs, ikke allergisk overfor katte, skal kunne lide stegt flæsk, højere end Sofie, skal ikke forvente / kræve at Sofie bærer makeup, skal være stærk nok til at løfte Sofie..." (listen er langt længere).
Nu har vi svaret på Sofies spørgsmål om hvor længe det kan tage at find sig en mage: Det tager ca. mellem 19 og 23 år - hvis man er Sofie altså ...
Nu er det ikke hvem-som-helst der kan fange Sofies opmærksomhed. Faktisk lægger Sofie ikke så tit særligt meget mærke til andre, med mindre de irriterer hende - og dét gjorde mange af de yngste (og mest fnisende og teenager-agtige) elever ofte, gennem samtlige fire år, Sofie gik på gymnasiet.
Men den sommer Sofie startede på Vejlefjord, i 2012, lige ude foran pigebygningen, på en bænk under nogle træer, sad der en ung mand. Sofie lagde mærke til ham, fordi han sad foroverbøjet over en tegneblok. De fleste andre unge der sad foroverbøjet sad oftest med mobiler, så Sofie blev nysgerrig. Derpå lagde Sofie mærke til, at den unge mand havde utroligt langt, puddelkrøllet hår, i den gyldne farve, frisørerne kalder ‘honey ginger’. Uden at skænke andres behov for privatsfære en tanke, stillede Sofie sig direkte bag den unge mand og spurgte: “Hvad tegner du?” Hvad Sofie ikke kunne vide var, at den unge mand i grunden normalt var ret genert og meget introvert. Sofie kunne dog se at han var ved at tegne en zombie-sommerfugl - og så tænkte Sofie: "Uuuhhhh". Derpå lagde hun også mærke til, at den unge mand var iført skjorte, slips, vest, jakke og pæne bukser. Altså helt usædvanligt i forhold til de fleste andre unge på skolen. Og det klædte ham. Så Sofie satte sig begejstret på bænken; klods op og ned af den generte unge mand - og begyndte at snakke med ham. Det blev starten på et utroligt varmt venskab. Den unge mand viste sig at hedde Jonas. Men Sofie har store problemer med at huske navne. Sofie kunne kun huske ganske få fra sin egen klasse, bl.a. navnet på sin ven Connie - og kun ganske få af lærernes navne. Sofie kunne heller ikke huske hvad Jonas hed. Så hun fandt på at begynde at kalde ham for Krølle. Og det har hængt ved lige siden.
Krølle gik en klasse over Sofie på gymnasiet. Hele vejen igennem Sofies 1. og 2. g. satte de sig og spiste frokost sammen, hver dag i kantinen. For det var det eneste tidspunkt i løbet af skoledagen, hvor de kunne snakke og være sammen. Connie gik desværre ud af 2. g. - samtidigt med at Krølle blev student og også forlod Vejlefjord.
Pludseligt blev Sofie frygtelig ensom på skolen. 3. g. var et utroligt stressende år for Sofie skolemæssigt. Kravene til lektiemængden var tiltaget - og det var sværhedsgraden i det faglige også. Sofies 2. g. havde været en af de allermest sociale år i Sofies liv, men 3. g. blev det mest ensomme. Dels pga. stress over skolen - men også pga. savnet af både Connie og Krølle på skolen.
Heldigvis havde Sofie stadig kontakt med Krølle via sociale medier og online-spillet Aion. Da Sofie gik i 3. g. udviklede Sofie og Krølle deres venskab til at være et formelt aftalt ’soulmate-partnerskab’ - med nødplan: Hvis det ikke kom til at fungere for dem begge to, så gik de bare tilbage til det venskab de havde før. De vidste begge, at de var lidt mere end almindelige venner. For Sofie var det noget fuldstændigt nyt; Sofie havde ingen erfaring, ingen strategier og vidste ikke helt hvad Krølle forventede, håbede eller ønskede sig af soulmate-partnerskabet. Timingen var samtidigt helt ude i skoven: Sofie var i forvejen topstresset over skolen - så der var slet ikke overskud til at indgå i flere forpligtigende ting for hende. Så Sofie blev nødt til at iværksætte nødplanen, svært bekymret for om det ville gøre Krølle ked af det. Og det gjorde det. Og det stressede Sofie endnu mere. Midt i 3. g. opgav Sofie at få studentereksamen. Nerverne hang udenpå huden, men heldigvis overbeviste Sofies fantastiske mentor Vibe Sofie om, at hun godt kunne klare de sidste 1,5 år - med al vores allesammens hjælp. Så Sofie opgav at opgive. Og knoklede på. Og blev student. En meget stolt og lettet student :-)
Sofies og Krølles varme venskab fortsatte efter at Sofie blev optaget på ergoterapeutuddannelsen og hun flyttede til Sjælland. Krølle, det jyske og tålmodige menneske, kom endda på weekend besøg hos Sofie ind i mellem. Da Sofies panik over studiestarten var aftaget, bl.a. med hjælp fra hendes fantastiske mentor Caspar, kom Sofie ind i 2017 på en langt mindre stresset måde end tidligere år. Selv fly-udfordringer og uplanlagt ekstra-ophold i Florida i juleferien kunne ikke vælte Sofie. Og måske steg varmegraderne også i venskabet mellem Krølle og Sofie hen over de første måneder af året, i takt med at frostgrader blev til plusgrader udenfor Sofies kollegie-lejlighed. Og uden at Sofie helt lagde mærke til det selv. Sofie mærkede for første gang i lang tid, at hun havde overskud til at være glad og kreativ og afslappet. Vi fik snakket om, at studiet gav meget mere mening for Sofie end gymnasiet, fordi undervisningen var meget mere målrettet og konkret. Og vi fik også snakket om at Sofies studiegruppekammerater var begyndt at påpege, at Sofie og Krølle ikke kun var venner, de mente klart at de var kærester. Det mente jeg også. Og så måtte Sofie spørge Krølle hvad han mente at at de to nu 'var blevet dømt kærester' - og det havde han intet imod, hvis Sofie heller ikke havde ? Det havde Sofie ikke - og siden 20. marts 2017 har Sofie og Krølle været kærester, endda helt officielt på facebook :-)
Faktisk opfylder Krølle ufatteligt nok samtlige punkter på den liste Sofie skrev som 10 årig. Så Krølle er på alle måder en 'keeper' i Sofies univers <3
Ferie...
Krølle og Sofie havde allerede i gymnasie-tiden snakket om, at de begge godt kunne tænke sig at tage på ferie i England. De er begge to interesserede i engelsk kultur, landskab, arkitektur, historie OG naturhistorie. Krølle ville gerne afsted i 2 uger og Sofie ville gerne afsted i kun én uge. Så de indgik et kompromis på 9 dage. Til gengæld aftalte de ikke at tale sammen i de følgende 2-3 uger efter ferien, så især Sofie kunne aflade efter en social 'marathon'. For at være sammen med et andet menneske i 24 timer i døgnet, i mere end få dage, ville nok blive hårdt, tænkte hun. Men det blev ikke kun hårdt: Det blev også en lærerig, afslappende, oplevelsesrig, fascinerende, flot og eksemplarisk og mindeværdig oplevelse (beskrevet med Sofies egne ord). Samtidigt fik Sofie og Krølle vished for, at det godt kunne fungere at være så tæt samen - og bo sammen, i længere tid ad gangen. Både Sofie og Krølle giver hinanden plads og magter ikke at klistre op og ned ad hinanden i længere perioder ad gangen, så de passer så fint sammen, på alle måder. Dermed blev der indlagt alene-gåture for Krølle - og alene maletid for Sofie m.m. på ferien - sådan som man også ville gøre det, hvis man boede sammen almindeligvist, hjemme i Danmark.
Sofie er glad for at Krølles stærke sider er lige dér, hvor hun har de største udfordringer - og det omvendte gør sig også gældende; Sofie kan f.eks. kompensere for Krølles nedsatte detalje-planlægnings-talent og generelle stedsans, mens han kan kompensere for Sofies nedsatte forudsætninger for at begribe offentlige transportsystemer, flyafgange og lufthavne - dato, klokkeslet samt hvor man er nået til i dagsplanen, når den afviger fra kendte, daglige rutiner og studiedage. Krølle er super god til at holde Sofie nede i angst og ude af panik - og tilsvarende mistænker jeg, at Krølle smittes konstant af Sofies inderlige livsglæde og lattermildhed :-)
Næste ferie tror jeg går til Skotland, som begge også er interesserede i. Krølle endda så meget, at man til tider kan være heldig at opleve ham i kilt :-)
Ergoterapeut-uddannelsen...
Sofie sluttede 3. semester med en gruppe-eksamen. Den havde Sofie frygtet, på samme måde som hun har været nervøs op til alle andre eksaminer altid. Denne gang blev hendes bekymringer udvidet med om hun kunne udfylde de andres gruppekammeraters forventninger til hende, eller om hendes vanskeligheder med at forstå hints, nonverbale signaler m.m. ville stå i vejen for, at hun kunne udfylde sin rolle i den fælles præstation godt nok. Sofie er heldigvis landet i en velfungerende og meget omsorgsfuld gruppe. Og de fik et smukt 7-tal for deres fælles præstation. De andre var søde til at bekræfte Sofie i, at hun havde klaret det ligeså godt som dem.
Nu starter en 10 ugers pratikperiode. Sofie skal være i praktik på fuld tid i næsten 3 måneder. Det har hun aldrig prøvet før. Sofie har trænet busture med bybussen, så hun kan tage ned til toget lidt hurtigere end normalt: Sofie plejer at gå de 3,5 km. til og fra banegården - men hun skal passe på sin energi; at den strækker til hele dagen - når der er transport hver vej til og fra praktikken . Sofie har fået lov at komme igen hos ergoterapeut Solvej, som Sofie holder så utroligt meget af. Praktikken sidst gav så meget mening for Sofie. Det håber vi også at næste forløb vil gøre. En ny ting er, at Sofie skal pendle hver dag. Man kan ikke få passet Muffinz i 10 uger - og Sofie vil heller ikke kunne undvære hverken Muffinz eller sin specielle, rygvenlige madres i så lang tid. Så denne gang kommer Sofie kun til at overnatte hos mormor og morfar i nødstilfælde, hvis kræfterne slipper helt op nogle enkelte dage.
Sofie har nu hele 3 smukke 7-taller på papiret - og et trygt og velkendt sted at være i den lange 10 ugers praktikperiode. Der kommer flere praktikker på 5. og 6. semester. Der risikerer Sofie at komme ud steder, der stiller større sociale krav til hende, end der gøres i Solvejs enmands-praksis. Vi vil prøve ad, om vi kan udfordre lovens muligheder til den tid, hvis Sofie f.eks. skal være på et hospital eller andre større steder: Der må være nogle støtteforanstaltninger vi kan gøre brug af, til trods for at Sofie ikke har et fysisk handicap (som umiddelbart virker til at være kravet nu).
Vi må se ad, der er heldigvis lidt tid til. Sofie mangler kun 1,5 år af ergoterapeutuddannelsen; det er svært ikke at håbe på, at hun vil kunne klare de sidste 4 semestre ligeså fint, som hun har klaret de første 3. Sofie har tilmed haft overskud til at arrangere Nytårfest for hende og Krølle :-)
Gobelinen...
Da Sofie flyttede ind i sin nye kollegielejlighed, i sommeren 2016, havde hun hele 2 måneder før at hun skulle starte på ergoterapeutstudiet. Sofie havde oplevet mange ændringer i løbet af den sommer; hun flyttede fra sin gamle lejlighed i det jyske, hun skilte sig af med en del møbler der ikke kunne blive plads til, hun skulle ibrugtage ny seng, ny madres, nyt skrivebord, ny skrivebordsstol og så videre. Der skal meget til før at et sted man bor, bliver oplevet som ens 'hjem'. Sofie havde malet stort set alle væggene i sin lejlighed i Jylland. I den nye lejlighed var der lutter bare, hvide vægge. Så Sofie begyndte at tegne skitsen på en kæmpestor gobelin hen over sin seng. Så den nye lejlighed også kunne blive et rigtigt hjem for Sofie. Skitsen blev hele 2 meter bred og 1,5 meter i højden. Gobelinen er inspireret fra en historie Sofie fandt på tegne-sitet Deviantart helt tilbage i 2011. Historien blev siden genskrevet og blev til Sofies store glæde endda dobbelt så lang og udstyret med tillægshistorier. Sofie var meget depressiv i 2011, hun var 18 år og havde været igennem adskillige STU-eksperimenter, der havde drænet hende kraftigt for alt håb for fremtiden. Historien på Deviantart blev et skattet tilflugtssted for Sofie dengang - og forfatteren svarede venligt på alle Sofies kommentarer til alle kapitlerne, hvilket gjorde, at historien kom til at betyde meget for Sofie. I dag mener Sofie selv, at historien og dét at se frem til nye kapitler - blandt andre tiltag - hjalp Sofie med at kæmpe sig ud af alt det depressive, så hun kunne magte at starte op på gymnasiet. På den måde er gobelinen både en hyldest og et kunstværk i Sofies verden.
Gobelinen har været et gigantisk projekt, blyantstegnede skitser der siden skulle males med pensel og med en blanding af acrylmaling og akvarelmaling. Men som jeg kender Sofie, så er hun en meget målrettet og især super vedholdende ung dame: Jeg var sikker på at den nok skulle blive færdig en dag. Den dag oprandt for nyligt. Det har taget Sofie næsten 2 års ferier at komme i mål. Den er blevet så utroligt flot. Og jeg må medgive Sofies mentor (og billedkunstlærer) Vibe fra gymnasiet, at Sofie har en helt unik sans for farver og farvesammensætninger. Jeg er så stolt. Desværre er det ikke let at tage et billede, der kan få alle detaljerne med. Så mens vi venter på at papfar Morten får kommet omkring den opgave med sit gode kamera, så må vi nøjes med at dele billedet fra Sofies iPhone :-) 
Billedet af Krølle og Sofie fra deres Nytårs-tomands-fest er taget med Sofies smukke kunstværk i baggrunden <3
Hvis du vil læse den historie, der har været inspirationen bag gobelin-maleriet, findes det her:
https://damein1234.deviantart.com/art/Royalty-and-the-Beast-CH1-216102140
