Guldkorn

Sofies bogstavelige og/eller specielle måde at forstå mange ting på - har afstedkommet en del kærlige smil - og nogle (for Sofie uforståelige) grineture fra de voksnes side - gennem årene...
 
Her er nogle "guldkorn" og anekdoter, som jeg har samlet gennem de sidste mange, mange år... De ligger her med Sofie accept. Sofie er selv meget glad for sine Guldkorn, for efter nogen tid kan hun nemlig også godt selv se det pudsige i situationerne :-)
_____________________________________________________________________________________
Sokrates - en beregnende fætter ;-) 
Sofie, 23 år
Den trofaste læser vil kunne huske, at jeg afprøvede den Sokratiske metode (lidt for tidligt) med Sofie, da hun kun var 10 år. Guldkornet kan læses længere nede på siden.
For nyligt lærte Sofie selv om Sokrates på sit ergoterapeutstudie. Sofie skrev noget om det på sin facebookside og bad mig om at se hvad hun havde slået op. Bagefter udspillede denne her lille drøftelse sig over messenger. Jeg er vild med Sofies konklusion :-) 

"Mutti, tjek min status..."
Mig:
"Sekund... jep - Var der nogen ting ved Sokrates du kunne lide ?"
Sofie: 
"jeg kan godt lide Sokrates - han minder mig om dig"
Mig: 
"Hvordan?"
Sofie:
"Måden han debaterer/diskuterer på - han ved besked, og så spørger han ind, indtil man indser at han har skovlen under én."
- - -
Det tog lidt tid at forklare Fie, hvorfor jeg kom til at le - igen... ;-)
 
_____________________________________________________________________________________
Er indholdet interessant ?? ;-) 
Sofie, 21 år

Billedet er lagt op med Sofie tilladelse, da det jo er en dagligdags ting for os - som hun siger... 
 
Der er kommet brev til vores tidl. adresse i den jyske afdeling, tæt på hvor Sofie bor. Vores daværende udlejer er også Sofie nuv. udlejer - så han lægger brevet til os i Sofies postkasse og sms'er os at han har gjort det.  Så får jeg fat i Fie - og spørger om der er kommet brev til os ? Det er der ! 
"Super - vil du fotografere det til mor og sende det over messenger ?" 
 
"Jep - here it is" :-) 
.....
 
(Kååårs - på den igen mor...) 
 
"Kan du også åbne brevet og taget et billede af indholdet ?" ;-) 
 
Dét kunne Sofie :-)
_____________________________________________________________________________________
Optikere... et mærkeligt folk ;-)
Sofie 19 år

Sofie har lige fået målt sit syn. Der er varmt i butikken. Fie har samtidigt lidt forkølelse - og da hun skal til at gå, spørger den søde dame i butikken: 
"Vil du have noget koldt vand at gå på ?"
Sofie så ned på gulvet under sig - og op på damen igen - med et skævt smil. Jeg tror først Sofie tolkede helt bogstaveligt - før hun forstod sætningen (på den måde, der blev ment - men jo ikke blev sagt) :-)
_____________________________________________________________________________________
Anderledes visuel opfattelse af verden...
Sofie 19 år
Sofie ser og hører verden gennem helt anderledes øjne og ører. På den måde elsker vi i vores familie alle de popkorn der ligger overalt i skovbunden i foråret... vi er vilde med de smukke, knaldgule, vidtstrakte remoulade-marker (!) vi har herude på bøhlandet - og ikke mindst bliver Morten og jeg helt bløde om hjerterne, når Sofie synes at vores smilerynker ligner solstråler rundt om øjnene <3
_____________________________________________________________________________________
 
Klog betragtning omkring at "logge på" hinanden... 
Sofie, 17 år
Autister, der er som mig, hører alt det alle siger. Kan ikke lukke for de unødvendige informationer. Alle taler derfor til mig. Og derfor tror jeg alle "ringer" til mig. Derfor taler jeg ud i det hele, uden at "ringe folk op", i den tro alle lytter.
_____________________________________________________________________________________

Oprigtig ærlighed omkring nedsatte muligheder for at "tur-skifte" under samtaler :-)
Sofie, 16 år
Vi er ude og holde foredrag. Fie er blevet "kick-startet" efter at have oplevet Sopra sammen med Teit og Tobias (to unge med autisme, som Fie oplevede på Rosenkilde efterskole - hvilket skabte lyst til selv at holde foredrag). Fies første foredrag nogensinde trak fulde huse i Landsforeningen Autisme's Frederiksborg kreds. Der kom over 100 forældre - men det slog ikke Fie ud. Hun indledte: 
 
"At få lov at stå her - og bare tale i en hel time uden nogen former for afbrydelser - ja - det føles nærmest som en drøm der går i opfyldelse.
:-)
Så kan vi lære det ;-)
_____________________________________________________________________________________
 
Umuligt spørgsmål...
Sofie 15 år...
Vi er på hospitalet... igen. Sofie skal have fjernet to små knuder - og har været igennem sådan en operation før. Under forundersøgelsen spørger den søde læge, som ved, at Fie har været turen igennem før:
"Sofie - hvordan synes du operationen gik sidst?"
Sofie ser forundret på lægen og svarer:
"Det ved jeg ikke - jeg var jo bedøvet !!??"
Kors - hvor kom jeg til at grine... og så tog vi den liiige en gang til, så lægen kunne få svar på hvordan Sofie havde oplevet indlæggelsesforløbet (inkl. operation + opvågningen) sidst :-)
_____________________________________________________________________________________
 
Dydens detektiv...
Sofie næsten 15 år...
Vi sidder om spisebordet, min kæreste Morten, Sofie og jeg. Snakken går på at jeg har tabt mig - og at jeg er glad for det, fordi jeg var blevet ret rund før... Sofie protesterer - hun synes aldrig jeg har været tyk. Jeg argumenterer, at jeg så kunne betragtes som temmeligt buttet ? Fie ryster på hovedet... det vil hun bare ikke høre tale om. Så ryger det ud af mig:
"Ok... så siger vi det... men jeg var i al fald heller ikke ligefrem sexet..."
Fie svarer hårdt, med afsky i stemmen:
"Det er du sgu' da heller ikke nu ??!!"
Vi faldt om af grin. Til Fies store forbavselse. 
Efter lidt snakken frem og tilbage forstod vi, at Sofie opfatter betydningen af ordet "sexet" på samme måde som vi andre opfatter ordet "vulgær". I så fald er jeg ret taknemmelig for, at min datter anser mig for absolut utiltrækkende ;-)
_____________________________________________________________________________________
 
Rekord-kort telefonsamtale...
Sofie 14 år...
Jeg er i Sverige - og ringer hjem for at høre, om de andre er kommet godt hjem. Sofie tager telefonen og siger: "Hallooo - hvem er det?"
(Fie ved jo godt hvem hun er - så det mest interessante for hende er at finde ud af, hvem der mon finder på at ringe til os - og tænker ikke over at præsentere sig... men det har vi haft en lille snak om nu) :-)
Nå - men hele telefonsamtalen var sådan her:
Fie: "Hallooo - hvem er det?"
Mor: "Hej Fie - det er Mor. Jeg ville bare lige høre, om I var kommet godt hjem ?"
Fie: "Nåh..."
Fie lægger på - og alt jeg nu hører er "dut dut dut dut...."
Jeg var knust af grin :-)
Kors - hvor Fie stadig er konkret - og helt fantastisk. Hun tog jo hjemmetelefonen - altså måtte de være kommet godt hjem - og når jeg nu havde sagt, at jeg bare ville høre om de var kommet godt hjem - så var der nok ikke mere at tale om :-)
_____________________________________________________________________________________
 
Velfortjent...
Sofie snart 14 år...
Jeg er helt færdig på grund af en kæbeoperation. Jeg har store smerter, og vil gerne lægge mig lidt. Sofie er lige kommet hjem og øjner, at der er en pose af hendes yndlingslakrids (Poletter) i skabet. Sofie spørger, om hun må få nogle. Jeg siger, at hun må få hele posen, hvis hun vil tømme opvaskeren for mig, mens jeg lægger mig lidt. Det vil Sofie gerne, og jeg går ind i stuen og sætter mig i sofaen. Sofie tømmer opvasker og nynner imens - og sætter også et par ting i opvaskeren - og jeg sidder der i stuen og hører det - og bliver helt blød. Jeg siger højt til Fie ude i køkkenet:
"Hvordan har jeg gjort mig fortjent til at få sådan en sød pige som dig, Fie-mus?"
Sofie svarer promte:
 "Jo... du havde engang en lille hystade af en datter - men du holdt modet oppe - uden at blive gal. Så derfor har du fortjent det."
Jeg kom sådan til at le - smerter eller ej. Kors - man får svar på tiltale - helt uden filter - og sikke roser der kan falde af ind i mellem.
Fie morede sig strålende, da hun fik forklaret, at det var et kompliment jeg havde givet, og at hun bare kunne have sagt tak :-)
_____________________________________________________________________________________
 
Mageløse (!) Misse Møghe..
Sofie 13 år...
Vores ene kat, Egon, har ikke være hjemme i en lille uge, og jeg har forklaret Sofie, at det er fordi han ikke er kastreret endnu; så kan han godt lide at strejfe rundt. Sofie har (i sin lidt firkantede verden) opfattet det sådan, at Egon er ude og lede efter katte-kærester...
I dag kom hun hjem fra skole, og går ud til mig i køkkenet og spørger som det første, om Egon er kommet hjem?
Jeg svarer, at det er han ikke endnu.
Sofie siger så nærmest hen for sig selv:
"Sig mig, hvor lang tid kan det egentligt tage, at finde sig en mage?"
Hvorpå hun med det samme, stadig i sine egne tanker, svarer sig selv:
"Nå ja... jeg skulle nødigt snakke..."
Sofie blev helt betuttet da jeg kom til at skrupgrine... og det tog lidt forklaring, før Sofie forstod det komiske i dét hun lige havde sagt!
Sofie syntes, at det var ok at den lige kom med her på Guldkorn-siden, og forstod med det samme komikken i overskriften... selvom hun ikke synes, at det er så fantastisk som os andre, at hun er ved at udvikle humor, for som hun siger: "Jeg ser ikke noget at bruge den til." 
_____________________________________________________________________________________
 
Dumt spørgsmål 
Sofie 13 år...
Jeg har hentet Sofie, og på vejen hjem i bilen siger Sofie pludsligt:
"Ved du hvad, Mor, nogle gange spørger folk altså VIRKELIGT dumt!"
Jeg spørger:
"Hvad mener du Sofie?"
Sofie svarer med træt og lidt opgivende stemme:
"I dag kom der en dreng ind på biblioteket og spurgte helt dumt: Hvorfor sidder du altid på biblioteket i frikvartererne?"
Der blev stille i bilen. Så spurgte jeg:
"Hvad svarede du ham, Sofie?"
Sofie svarede med et selvfølgeligt tonefald:
"For at læse!"
:)
Logik for burhøns... men vi tog lige en lille snak om hvad drengen mon mente med sit spørgsmål...
_____________________________________________________________________________________

Enden er nær på grund af konditori-forlis...
Sofie, 13 år (minus fire dage)
Sofie ville en tur på konditori sammen med sin støtte Stine, og sin søde veninde Lisa. Eftermiddagsaftalen bliver lavet, men om morgenen for aftalen sender Lisa en sms om at hun havde glemt, at hun skulle på lejrskole. Sofie bliver tydeligt påvirket og ulykkelig, for hun kan ikke holde til pludselige ændringer i programmet. Sofie siger dramatisk, desillusioneret og tungt:
"Nå. Men så fik jeg da drømt om en tur til byen med Lisa!"
Jeg svarer Sofie:
"Lad nu være med at gå i panik, Musser. I tager bare den tur når Lisa kommer hjem igen!"
Sofie svarer i samme dramatiske toneleje:
"Jeg er ikke ved at gå i panik. Jeg er stille og roligt ved at gå til grunde..."
(Åh ja... heldigvis kom jeg til at grine over Sofies Titanic-tilgang, og det smittede, så Sofie lo med... )
_____________________________________________________________________________________

Mormor - impossible :-)
Sofie, 12 år...
Sofie har sin egen mægtigt firkantede og logisk/konkrete måde at se tingene på (og derfor - også at kommunkere på) - og er ofte forundret over de mærkelige spørgsmål vi andre af og til stiller.
Sidst gik det ud over mormor, der mødte Sofie og mig i Fætter BR. Sofie gik rundt med en flot stor legetøjsfigur af Kim Possible... og mormor spørger (måske lidt forundret over Sofies valg af legetøjet, nu Sofie er sådan en stor pige) - mens mormor peger på dukken:
"Synes du at det er sjovt at lege med sådan én Sofie?"
Sofie ser på dukken, som endnu er i emballage - og ser så op på mormor og svarer tålmodigt:
"Det kan jeg ikke vide, for jeg har jo ikke leget med den endnu."
:-)
_____________________________________________________________________________________
 
Telefonsamtale...
Sofie, 12 år 
Telefonsamtale med Sofie, der bliver passet hjemme af Stine. Jeg ringer hjem for at finde ud af, om vi skal køre Stine hjem.
"Hej Sofie, det er mor. Jeg skal lige høre, om du ved, om Stine er i bil?"
"Nej, nej mor - hun er lige her i stuen!"
_____________________________________________________________________________________

Journalistforvirring...
Sofie, 12 år
Sofie blev interviewet til TV2 Øst - og journalisten brugte den første time på at "varme op" sammen med Sofie. Da der var god stemning, og journalisten mente, at hun forstod Sofies måde at tænke på, tændte hun kameraet og startede med spørgsmålet: 
"Hvad tror du at du skal lave efter at skolen er forbi Sofie?" 
( På tonefaldet kunne man sagtens høre, at journalisten fiskede efter Sofies fremtidsplaner)... 
Svaret kom promte: 
"Lave lektier!" 
:-) 
Desværre blev det klippet ud :-)  
_____________________________________________________________________________________

Telefonsamtale...
Sofie, 11 år 
Telefonsamtale med Sofie.
"Hej Sofie, det er mor. Hvordan går det?"
"Det går godt."
"Det var godt. Hvad laver du?"
"Taler i telefon."
(Ak ja... vi har ikke en dyr telefonregning på grund af Fie i al fald...)
_____________________________________________________________________________________
 
Sikken en fest...
Sofie, 11 år
Sofies herlige morfar (min far) holder stor 60 års fødselsdag. Jeg holder tale, og læser op af en fiktiv dagbog, hvor essensen af dagbognotaterne ("Kære dagbog..." ) - er, at jeg tilbagevendende leder efter en god indfaldsvinkel til talen. Jeg vender alle mulige indfaldsvinkler (annekdoter) og får fortalt alt dét jeg gerne vil sige undervejs - men kommer hver gang frem til, at meddele min dagbog, at det nok alligevel ikke vil være den helt rigtige måde at starte en tale til min far på... Da jeg har fået sagt alt hvad jeg havde på hjertet - slutter jeg til sidst af med ordene:
"Kære Dagbog.... Det bliver nok helt umuligt for mig, at holde en tale for far - som rummer alt dét jeg gerne vil have med om min far: Hvor meget han betyder for mig, hvor meget han har lært mig - og hvor højt jeg elsker ham. Jeg bliver nok nødt til at opgive at holde den tale."
Der var ikke et øje tørt. Alle klappede og måtte ty til at tørre rørte tårer ud af øjenkrogene - indtil Sofie reddede hele situationen ved at komme brasende ud mellem stolerækkerne til mig på gulvet og (MEGET højt!) proklamere:
"MOR - MOR - du skal slet ikke være ked af det - du HOLDT faktisk en TALE !!!"
Jeg gav min dejlige pige en kæmpe knuser og takkede for oplysningen :-)
Og så udråbte vi en skål for fødselaren :-)
_____________________________________________________________________________________
 
Tam fotografering...
Sofie, 11 år
Fie har lidt strittende fortænder og skal have bøjle. Vi er hos tandplejeren for at får taget aftryk og røntgenbilleder, og selvom det hele kræver en del forklaringer og holden i hånd, klarer Sofie det ufatteligt flot, og går ikke i panik mere end én gang :-)
Da vi når til det det sidste punkt - røntgenbillederne - får Sofie blyvest på + udførlige forklaringerne, og er tryg nok til at jeg ikke behøver at være med inde i rummet, hvor det skal foregå. Da billederne er taget åbner tandplejeren døren og Fie kigger forvirret på os og må rette op på den uorden hun føler der er og siger:
"Altså - det blitzede overhovedet ikke!!"
Hun var sikker på, at det var gået i fisk... og at vi måtte tage billederne om :-)
Jeg kom sådan til at le, for jeg forestillede mig at Fie havde smilet rigtigt pænt under "fotograferingen" :-)
_____________________________________________________________________________________

Ikke kun op over begge ører...
Sofie, 11 år
Sofie er blevet lidt forelsket i hele 2 drenge. Sofie har forklaret hvorfor:
"Mor, den ene har en meget smuk krop!"
(Jeg ved at Fie tror at hovedet er en del af kroppen - så hun mener, at hele drengen altså er køn...)
"Den anden mor, han er ligesom mere rolig og sød."
Så tog vi en snakker om, at ham den smukke nok var mere vant til at pigerne var efter ham, og at den rolige dreng nok var den der var bedst at "satse" på, for Fie har det bedst med dem der er rolige og søde. Det var hun enig i.
Efter nogle dage kom jeg over på skolen og hentede Sofie. Hun åbnede bildøren og proklamerede på sin højtidelige facon:
"Mor - det har simpelthen været en perfekt dag. Solen skinner og himlen er blå!"
Jeg smilede og Sofie satte sig ind og lukkede døren. Så fortsatte hun:
"Mor, ved du hvad, ham den smukke, han er bare mere og mere YT - og ham den rolige og søde, han er bare mere og mere IN!"
Jeg smilede og spurgte Sofie:
"Sofie, mener du i klassen - eller inde i dit hoved?"
Sofie så alvorligt på mig og svarede:
"I mit hoved, mor."
Så lænede hun sig over mod mig og så herligt indforstået på mig og tilføjede oprigtigt:
"OG i mine øjne!"
(Oj, hvor var det svært at lade være med at grine. Sofie mente, jo, at hun kunne lide at se på ham den søde - og hun forstår ikke, at "efter mit hoved" og "i mine øjne" betyder det samme).
_____________________________________________________________________________________

18 hullers krig ?
Sofie, 11 år.
Vi sidder og hygger i stuen... ungerne bygger med legoklodser, Erik og jeg ser TV-avisen (jeg har fjernbetjeningen i hånden, parat til at slukke, hvis der skulle komme noget, som er uegnet for børnene)...
Alt er fredeligt og roligt... og så kommer der et indslag om at Colin Powel er trådt tilbage... der forklares om hans politiske karriere, og Sofie (der jo altid har antennerne ude) kommer pludseligt til at give et overrasket spjæt - og så gentager hun speakerens sidste ord - med et fuldkommen overrasket og uforstående udtryk i ansigtet:
"Golf-krig!!!"
Og så bobler hun over af latter. Det er det mest tåbelige hun nogensinde har hørt...
Først sidder vi og fatter ingenting - og så går det op for mig, at ordet "golf-krig" nok opfattes helt anderledes i Sofies tegneserie-univers...
:-)
_____________________________________________________________________________________

Brutal tandlæge?
Sofie, 10 år
En aften fortalte jeg Sofie, at hun skulle med mig og lillebror til tandlægen... Sofie har aldrig prøvet at blive boret, men Jesper har prøvet det før, og er en total supermand både til at blive bedøvet og til at blive boret, så jeg skulle fortælle Sofie, at hun skulle med for at se hvordan det foregik, hvis man havde hul i en tand... men jeg fik sagt det nogenlunde sådan her:
"Du skal ikke undersøges den dag, Sofie - du skal bare med og se på - fordi Jesper skal til tandlægen - for at få lavet et hul i en tand..."
Sofie kiggede spørgende på mig og sagde:
"Mor, hvorfor skal han have lavet et hul - jeg troede faktisk at de lappede huller ?!"
:-)
_____________________________________________________________________________________

Logisk tænkning:
Sofie, 10 år
Her til aften spillede jeg noget rigtig glad musik.. og der kom en rigtig mazurka-melodi undervejs.. Sofie blev helt inspireret - og vrikkede stivhoftet til musikken, og greb min hånd for at tage en svingom med mig.. vi grinede og dansede og bagefter sagde jeg til Sofie:
"Hvor er du altså bare god til at danse, Sofie.. det kan være at du skulle starte med at gå til dans..:"
Hvorpå Sofie helt logisk (og belærende) svarede:
"Mor.. jeg ER jo god til at danse - så det behøver jeg vist ikke!"
_____________________________________________________________________________________

Pærelet...
Sofie, 10 år
Sofie har lavet en skriftlig opgave i dansk - der lyder sådan her:
Opgave 13:
Prøv at forklare forskellen på:
Følge - forfølge 
bløde - forbløde 
kæle - forkæle 
bande - forbande
På de 20 skrivelinjer havde Sofie skrevet:
Der bliver sat "for" foran dem.
Og det er jo faktisk fuldstændigt rigtigt.
Ak ja...
_____________________________________________________________________________________
 
Lille mor...
Sofie, 10 år
Sofie taler tit som en mor - når hun taler til sin lillebror. Fie elsker simpelthen at opdrage på Jesper - og ind imellem får både Jesper og jeg pip. I dag var vi hos købmanden, og Fie er godt i gang med at opdrage på Jesper. Der er flere der kigger på ungerne (og undres over Fies overmåde pedantiske tonefald - og nok især Jesper store tålmodighed) - og jeg ser på børnene og siger:
"Sofie, lad være med at tale til Jesper som om du var hans mor."
Sofie (der er ved at gå i pubertet for alvor) svarer vredt:
"Og hvad gør du selv - hva'!?!"
Der er flere af de omkringstående der skynder sig at skjule smilene.. og jeg ser tålmodigt på min store, dejlige pige... og så får vi lige redt ud hvem der nu er hvad til Jesper - og hvem der kan tillade sig at tale på hvilken måde...
De keder sig ikke hos vores lokale købmand...
:-)
_____________________________________________________________________________________

Så er dét på plads...
Sofie 10 år.
Vi sidder sammen og ser fjernsyn.. der er Fandango med Chapper... en virkelig vanvittig dansktalende kineser (tror jeg nok) - med udpræget hyperaktiv adfærd... og de vildeste grimasser - og et komisk kropssprog... mægtigt underholdende. Dagens version slutter med en fuldkommen vanvittig dans, udført af Chapper i politiuniform... det er helt skørt og vi griner - og jeg siger mens jeg griner:
"Han er simpelthen bindegal!"
Og Sofie ser helt alvorligt på mig og skynder sig at svare (temmeligt belærende) - mens hun nikker på en måde som skal understrege, at hun ved at hun har helt ret i det hun siger:
"Nej nej - mor. Han bliver bare betalt for at gøre sådan!"
_____________________________________________________________________________________
 
Puds glorien...
Sofie, 10 år
Sofie havde tegnet en tegning af en Pokêmon-figur... jeg roste hende og sagde, at det også var en pæn måne der var i baggrunden. Sofie så helt fortørnet på mig - og proklamerede, at det altså ikke var en måne! Jeg kiggede lidt igen - og spurgte, hvad det så var. Sofie forklarede, at det var en glorie. Jeg kiggede igen - men glorien var ligesom omkranset af noget sky-agtigt noget... jeg pegede på det sky-agtige og spurgte: "Men hvad er så dét der Sofie?" Sofie kiggede alvorligt på mig og sagde: "Den er da støvet. Den trænger til at blive pudset."
Jeg var knust af grin.
Jeg bruger så tit vendingen "puds glorien" - når én af mine børn kommer til at fremhæve sig selv som ekstra artig... i forhold til den anden...
Sofies bogstavelige tolkning af ting er bare (stadig) så ekstrem - at selv jeg bliver overrasket ind i mellem.
_____________________________________________________________________________________

En mærkelig familie...
Sofie, 10 år
Fie havde været i svømmehallen, med skolen. Midt i det hele fik hun lyst til at se om hun kunne få livredderen til at fare ud i vandet til hende. Fie gav sig til at lade som om at hun panikkede... så hun lavede en hel del drama - OG vupti - livredderen hoppede ud i bassinet (hvor både børn og voksne i øvrigt kan bunde) - og lige dér - da han gjorde det, indså Sofie, at det var temmelig pinagtigt, det hun var i færd med. Sofie fortrød, og blev ufatteligt flov over sig selv. Følelserne kortsluttede, og så gav hun sig til at tudbrøle, til klassekammeraternes store overraskelse (nu havde hun jo lige lavet show og drama - så de blev jo forvirrede). Men Fie så pludseligt sin egen opførsel, og fandt den forkert. Og dét havde hun aldrig prøvet før. At forstå, at det faktisk var flovt, dét hun gjorde. Og det slog hende ud.
"Mor.. så flov har jeg aldrig prøvet at være før!" - græd Fie hjemme, på mit skød... "Det vil jeg aldrig prøve mere!!!"
Jeg trøstede hende, og forklarede, at det jo var helt utroligt fint, at hun pludselig lagde mærke til, hvordan andre mon opfattede hendes opførsel, det havde hun jo ikke skænket en tanke førhen... så jeg syntes at det var så flot, faktisk. Men Fie var bund-ulykklig.
Fie forklarede hvordan hun havde fortrudt midt i at livredderen vadede ud til hende (fuldt påklædt)... og hvordan hun havde undskyldt og grædt, at hun bare havde skabt sig... (andre børn havde nok holdt masken)... men han var en perle, og lo og forklarede, at det faktisk var meget sjovt, at komme en tur i vandet med alt tøjet på. Men Fie var knust - over sig selv.
Læreren kom til og prøvede at trøste Fie... og hun forklarede, at hun var uendeligt flov over sig selv... og at hun var bange for, at jeg også ville blive flov over hende derhjemme, og skælde ud.
Jeg forklarede Fie, at jeg jo aldrig har skældt hende ud for ting som hun ikke kan gøre for. Og jeg så dét, at Sofie ikke kunne styre sin lyst til at prøve at få livredderen ud i vandet, som noget Fie ikke kunne gøre for. Fie og jeg har tit talt om, at det er Fies bremser der ikke er så gode. Så hun nogen gange gør ting, uden at tænke på, hvordan det kan ende...
Fie sad på mit skød og hiksede... jeg krammede hende og forklarede, at det nok ikke altid var så godt at fortælle de voksne, at hun var bange for at blive skældt ud derhjemme, for nogle voksne kunne tro, at jeg skældte voldsomt ud, eller meget... og sådan er det jo ikke... og Fie afbrød mig:
"Nej nej Mor... bare tag det roligt.. jeg har forklaret dem det..."
Så blev jeg ærligt talt lidt bekymret :-)
"Hvad har du forklaret, skatter?"
Fie kiggede alvorligt på mig, og forklarede:
"Jeg forklarede dem, at det er i orden derhjemme... og at jeg bare har en mærkelig familie... og en alt for pylret mor."
Øh... hø hø... (det var altså svært at finde en grimasse der kunne passe..) Jeg spurgte Sofie:
"Synes du at vi er mærkelige, Sofie?"
Sofie nikkede alvorligt. Jeg spurgte på en anden måde:
"Hvordan synes du at vi er mærkelige Skatter?"
Sofie kiggede dødsens alvorligt på mig og svarede oprigtigt:
"Jo - liiige midt i at man taler om noget - så begynder I pludseligt at grine!"
Så kom jeg altså til at grine - og Fie så betuttet ud og sagde anklagende:
"Se - nu gør du det IGEN!"
Jeg fik sagt undskyld - og så fik vi lige en lille snak om de her små pudsige ting, som Sofie kommer til at sige - som vi andre opfatter på en helt anden måde end Sofie mente det.
_____________________________________________________________________________________

Anderledes...
Sofie, 10 år
Sofie var puttet og vi tog en lille hyggesnakker på sengekanten... Sofie sagde:
"Mor - jeg kunne godt tænke mig at se anderledes ud!"
Jeg sendte en tanke tilbage til min ungdomsår, hvor jeg gerne ville være lyshåret, ikke mørkhåret, være krøllet, ikke glathåret, høj, ikke lav - blå øjne, ikke brune - og så videre... jeg smilede til Sofie og spurgte:
"Okay Sofie, hvordan?"
Sofie smilede op til mig og svarede ude tøven:
"Jeg kunne godt tænke mig at have en hale."
Jeg var lige ved at skvatte af sengekanten - og jeg kom sådan til at grine (og så måtte vi lige have en snak om hvad hendes mærkelige mor nu grinede af!)
_____________________________________________________________________________________

Så meget for Sokrates...
Sofie, 10 år
Vi har lige været ved tandlægen. For første gang i sit liv skulle Sofie have lavet et hul i en tand - og hun skulle bedøves (stikkes). Vi havde talt om det hjemmefra, og tandlægen var instrueret i (på forhånd), at Fie har brug for forklaringer løbende.
Det gik meget fint, selv da Fie blev stukket.. men - tandlægen måtte forklare, at han var nødt til at lægge en bedøvelse mere, for han var kommet til at stikke lidt for langt fremme... så Sofie skulle stikkes en gang til.
Fie kiggede strengt på ham og sagde bebrejdende :
"Så ram rigtigt denne her gang!"
Tandlægen så overrasket på Fie og sagde på en sød måde: "Hvad søren, skal du være næsvis?"
Jeg forklarede, at det var Fie ikke, hun sagde bare præcis hvad hun mente. Tandlægen nikkede mig... og smilede da han kom i tanker om, at Sofie jo har autisme (Sofie har været der 3 gange før til alm. eftersyn... og jeg har forklaret tandlægen tingene... bl.a. at Sofie ikke kan finde ud af at tale forskelligt til børn/voksne...)
Da vi kom hjem og alt var blevet klaret så fint af Fie - snakkede vi lige om, hvorfor mon tandlægen havde opfattet Sofie som næsvis... Sofie grublede og grublede - men kunne ikke komme på et svar. Så forklarede jeg Fie hvorfor...
Så kom jeg i tanke om et spændende foredrag jeg var til med psykolog Peter Vermeulen, som fortalte om den Sokratiske metode... man skal spørge på en måde, så den man spørger selv kommer på svaret... så bliver det meget bedre siddende + der sker mere udvikling...
Da vi var færdige med at snakke om, hvorfor tandlægen lige først havde troet at Sofie var næsvis... og hvad hun havde sagt til tandlægen på hvilken måde... spurgte jeg hende (efter den Sokratiske metode, pædagogisk nok):
"Hvad kunne du have sagt til tandlægen i stedet for: Så ram rigtigt denne her gang!- Sofie?"
Jeg ventede spændt... Sofie tænkte... så så hun helt alvorligt på mig og sagde på en næsten truende måde:
"SÅÅR det SIDSTE gang!!!!"
Jeg var ved at falde om af grin.
Og så pakkede jeg Sokrates ned igen ;-)
_____________________________________________________________________________________

Hvad ellers...
Sofie, 10 år.
Sofie er datter af en værre læsehest (mig)... og kalder sig selv en "bogfinke" (især fordi ordet "orm" giver hende kvalme - så hun vil ikke kaldes en "bogorm")...
Sofie sad som sædvanligt en dag og læste, da jeg stak hovedet ind på hendes værelse. Jeg kom til at bruge ironi (det er temmeligt spildt på Sofie - og det ved jeg jo egentligt godt)... men jeg sagde påtaget overrasket:
"Hvad søren Sofie - sidder du og læser ?!!"
Sofie kiggede helt alvorligt op på mig og svarede oprigtigt:
"Ja mor - hvad er man ellers skabt til ?"
Mjøh... jeg kunne godt komme i tanke om nogle flere ting - men jeg lod det nu ligge :-)
_____________________________________________________________________________________

Bogstaveligt talt...
Sofie, 10 år
Sofie er nogen gange en ilter dame... især når hun bliver misforstået.. og det bliver hun jo tit.
Sofie var kommet til at få sin pap-bror til at græde, og jeg prøver at rede ud, hvad der er sket.. jeg spørger Sofie hvad hun har sagt til ham.. og hun gengiver helt roligt, yndigt og fromt hvad hun sagde..
Jeg mener nu, at det ikke har været dét hun har sagt, for så var han jo ikke blevet så ked af det... lillebror blander sig og sladrer, og gengiver i et mere hårdt tonefald, hvad Fie lige har sagt... egentligt helt banalt, noget i stil med "Lad være med det"...
Jeg siger til Sofie, at hun ikke må lave om på tingene når hun svarer - og jeg vil forklare det mere, men Fie vil til at afbryde (det er hun nemlig rigtig god til)... jeg løfter hånden for at vise, at hun skal vente til jeg er færdig med at fortælle.. men Fie hænger fast i dét hun vil sige, og indskyder: "JAMEN..." - og til sidst bliver det svært for mig at holde fast i den rolige side af mig selv.. og til sidst siger jeg ærgerligt... og siger: "Sofie, hvis du bliver ved med at sige Jamen, så bliver vi altså uvenner..." - Nu er Fie splittergal.. og råber rasende: "Jamen - Jamen - JAMEN!!!!"... og så marcherer hun af - og slammer døren i efter sig.
Jeg går efter hende, og snakker med hende... nu er hun blevet ked af det og græder...
Sofie forklarer, at jeg ikke havde spurgte hende HVORDAN hun sagde noget til sin pap-bror.. jeg havde jo spurgt om HVAD... så derfor var det en uretfærdig beskyldning, at jeg mente, at hun lavede om på svaret, det havde hun ikke gjort.. hun havde svaret PRÆCIST på det jeg spurgte om... (åh ja..)
Det giver jeg hende ret i.. og jeg er ked af at jeg selv kommer til at glemme, at Sofie optager ting så bogstaveligt... jeg trøster hende.. og krammer og til sidst taler vi lidt om, at jeg blev ked af det da hun råbte "Jamen" alle de gange, lige ind i hovedet på mig... og jeg havde svært ved at forstå hvorfor hun gerne ville gøre mig sur...
Og Sofie svarer med et dramatisk tungt suk... "Jamen Mor.. det er jo bare fordi jeg er en hysterisk teenager.."
Og det kom altså helt bag på mig - det svar.. selvom det jo er tæt på at være temmeligt korrekt opfattet !
Og så kom jeg til at grine (selvom det må man ikke).. og så sagde Sofie bebrejdende: "Og nu forstår jeg ikke hvad du griner af..."
På den igen... mor...
Vi har ind imellem nogle festligt lange snakkere, Fie og jeg... fordi der er så meget, der er underforstået eller indforstået... som er helt sort for Sofie...
_____________________________________________________________________________________
 
Fat det !
Sofie, 10 år
Sofie er så småt ved at gå i puberteten... og det giver lidt mere smæk på temperamentet... og ind imellem går det ud over lillebror, der af og til får et fur. En aften blev jeg vred, og gav mig til at forklare Sofie, at det var helt og aldeles forkert at lange ud efter lillebror på den måde.. og nu måtte hun tænke på, at han var mindre, og at hun derfor skulle vise hensyn, ligesom vi tog hensyn til hende og så videre og så videre...
Fie sad og så mægtigt vred ud... (og jeg burde jo nok have ventet med at tage den snak til at hun var kølet noget mere)... men da Fie åbenbart til sidst mente, at nu havde hun lissom fattet hensigten med min formaning, udbrød hun højt og vredt - med et meget alvorligt udtryk i ansigtet:
"JA JA... nu behøver du ikke at jokke mere rundt i det !!!"
Jeg prøvede et millisekund at finde en grimasse der kunne passe... men så opgav jeg... Hold da fast hvor kom jeg til at grine.. naturligvis til Sofies store overraskelse... men gudskelov grinede hun med (så måtte vi bagefter have en snak om hvad der havde været så morsomt, midt i min moralprædiken...)
Andre voksne ville måske have opfattet Fies udbrud som næsvished eller frækhed... men i virkeligheden kan Fie ikke se i hvilke situationer man kan (må) bruge hvilke vendinger... og især er hun døv overfor tonefald... og opfatter ikke, at sådan taler børn slet ikke til voksne... så hendes udbrud var helt uskyldigt - en opfordring til mig om at holde inde med formaningen... (og det virkede!)
Og grunden til at Fie var vred var jo, at hun godt vidste, at det var forkert at slå lillebror.. og at hun var sur og vred på sig selv over, at hun havde gjort det... og derfor ked af det.
_____________________________________________________________________________________
 
Hold da helt op...
Sofie, 10 år
Sofie er eminent til at tilegne sig både kropssprog og udtryk hun har set og hørt rundt omkring... og især fra tegnefilm... og det kommer jo nogle gange til at virke anderledes i virkeligheden - end det jo lige gør på tegnefilm...
En dag for hvor hun var stærkt ophidset over sin lillebror, der er en værre drillepind ind imellem, råbte hun højt - og med tryk på hvert ord, følgende:
"Hvis ikke Jesper snart faldt død om eller flytter...SÅ AGTER JEG AT HOLDE VEJRET TIL DER SKER NOGET MED MIT HELBRED!!!!"
(Jeg må indrømme, at jeg kom til at skrupgrine.. men det gjorde Sofie så heldigvis også denne gang... pyha....)
Siden har jeg fundet kilden... truslen er direkte (og ordret) kopieret fra en lille hysterisk dreng, der optræder i Asterix, nr. 14.. ak ja...
_____________________________________________________________________________________

Kom med hvad ???
Sofie, 9 år...
Sofie og jeg var til et skolemøde - og der spurgte Fies lærer hende:
"Synes du at der mangler nogle ting på legepladsen, Sofie?"
Sofie kiggede alvorligt på læreren og svarede:
"Ja."
Så blev der stille i lokalet. Læreren ventede lidt - og lavede en gestus med hånden for at tilskynde Sofie til at fortsætte - men Sofie opfatter på grund af sit handicap ikke de nonverbale signaler. Læreren supplerede med ordene:
"Okay - kom med dem?"
Fie spærrede øjnene helt op og sad bomstille og stirrede overrasket og vantro på læreren. Det varede lige et par sekunder før læreren forstod hvad der skete. Jeg havde forstået komikken, og kunne ikke sige noget, for jeg var bange for at komme til at grine (og det bliver Fie forskrækket over - eller forvirret af). Læreren så på mig - fik kvalt et grin - og fik hurtigt omformuleret sig:
"Godt Sofie - prøv at sige hvilke ting du synes at der mangler..."
Fie lyste op og forklarede, at hun syntes der manglede nogle gynger og en rutsjebane!
Sofie havde jo siddet og tænkt på alle de ting hun syntes der manglede - og fandt det nok noget uoverskueligt - da læreren bad hende "komme" med dem!
_____________________________________________________________________________________

Hvem er ironisk ?
Sofie, 9 år
Jeg havde hentet ungerne efter skole.. og vi skulle en tur i Netto...
Alt gik fint hele vejen rundt i Netto... jeg fik handlet og vi hjalp hinanden med at få varerne op på båndet. Jeg bad derefter Jesper og Sofie om at gå ned med de små indkøbsvogne.. og få mønten igen... MEN - de begyndte at små-irritere hinanden på vejen tilbage med mønterne - så jeg kaldte Sofie hen til mig.
Sofie stillede sig ved siden af mig... jeg var ved at pakke varer i poser. Jeg kiggede ned på min smukke pige.. og smilede (noget træt)... og sagde:
"Sofie - ved du hvad jeg glæder mig rigtigt meget til ?"
Sofie svarede (med et alvorligt udtryk i ansigtet):
"At jeg lærer at opføre mig pænt ?"
Og jeg svarede:
"Næh... jeg glæder mig til at du bliver stor - og at du får to børn..."
Sofie stod og kiggede videre på mig... og tog jo det jeg sagde for gode varer... (altså tog det helt bogstaveligt)...
En ældre dame (der havde overværet seancen) bøjede sig lidt ned mod Fie.. og gav hende et kærligt lille albue-puf - og sagde til Sofie - med et glimt i øjet:
"Jeg tror sørme at din mor er ironisk !"
Sofie forstår ikke ironi... overhovedet.. og hun har derfor heller ikke fat i hvad ordet betyder... Sofie så alvorligt op på den ældre dame... og svarede ærligt og oprigtigt:
"Nogle gange er Mor også rigtig sjov !"
Det kom jo aldeles bag på damen.. hun stod og stirrede på Sofie.. og var 100 % i tvivl om - om Sofie var dybt sarkastisk..
Jeg valgte at overlade damen til sine egne fortolkninger 8-)
_____________________________________________________________________________________

Formfulent telefonservice...
Sofie, 9 år
Sofie tog telefonen - mens jeg var på badeværelset... det var Birgit. Sofie forklarede at jeg ikke kunne komme til telefonen - og Birgit spurgte, om det ikke var bedst, at de lagde på - og så Birgit prøvede at ringe lidt senere... og Sofie svarede roligt og velovervejet:
"Jo. Det det er nu nok det bedste, for tid er jo penge !"
Hun er altså kun lige blevet 9 år... kors. Nogle gange snakker man ikke med Fie - så konverserer man altså :-)
_____________________________________________________________________________________

Ørerne?
Sofie, 9 år
Sofie og jeg var indlagt til observation på hospitalet for kort tid siden, fordi Sofie i en hel del migræneanfald... (på samme tidspunkt hver dag.. meget uhyggeligt og væmmeligt - mistanke om Hortons Hovedpine.. men det er heldigvis overstået nu...)
Om morgenen (før dagens migræne-anfald kom) kom en ny sygeplejerske - og præsenterede sig overfor Sofie:
"Hej Sofie. Jeg hedder Dorte. Det er mig der skal holde dig i ørene i dag."
Sofie så meget overrasket på Dorte... og knækkede helt sammen af grin.. og da grineturen var ved at være overstået... måtte Sofie forklare:
"Ja undskyld at jeg siger det - men det lød bare så fjollet... hvad MENER du egentligt ?"
Dorte blev aldeles forvirret... og jeg fik forklaret, at Sofie forstår temmeligt mange ting - temmeligt meget bogstaveligt.
Jeg forklarede Sofie - at det Dorte mente var, at det var hende der skulle passe godt på Sofie - og kigge efter hende den dag...
Sofie syntes at Dorte var en rigtig sjov én !
Jeg tror, at det var gengældt ;-)
_____________________________________________________________________________________

Laaangt bekendtskab!
Sofie, 9 år
Mor siger for sjov:
Jeg tror ikke at der er nogle af børnene der kan spise en is...
Sofie protester:
JOO, mor - det kan jeg altså godt !
Mor:
Det vidste jeg godt at du ville sige, prinsesse!
Sofie svarer:
Vi har nok kendt hinanden for længe...
_____________________________________________________________________________________

Vise ord om sjælen...
Sofie – 8 år
Sofie:
Mor - hvor sidder sjælen egentligt ?
Mor:
Øhm.. jeg tror at sjælen bor i hjertet, skatter...
Sofie ser meget forbløffet ud og smiler og siger - mens hun viser en afstand på ca. 2 cm. med tommel og pegefinger:
Hold da op Mor.. det er ellers godt nok en lille fyr - hva´!!
(Siden har jeg holdt meget af den betegnelse... at sjælen er en lille fyr... så gælder det jo om at passe godt på den!)
_____________________________________________________________________________________
 
Helt sort...
Sofie, 8 år
Mor: Hov - lyset gik ud !
Sofie: Hvor ud ?
_____________________________________________________________________________________
 
Ulogisk...
Sofie, 8 år, læser på skiltet (på den lukkede dør) hos lægen:
Døren er aben.. hvorfor står der det ?
Efter en snak om gammeldags å'er - læser Sofie igen:
Døren er åben... Mor, det er den da slet ikke !
_____________________________________________________________________________________

Fjollede mor!
Sofie, 8 år:
Mor, hvad var det for en lyd ?
Det var bare døren der gik, skat.
Mor.. hvor er du fjollet - en dør har da ikke fødder !!
_____________________________________________________________________________________

Korrekt svaret...
Sofie, 7 år:
Jeg er ærgerlig - for Fie har lavet samme galestreger flere gange samme dag - og jeg vil irettesætte hende og starter:
"Sofie, hvor mange gange har jeg sagt det..."
Og Fie svarer (fordi hun tror at det er et spørgsmål):
"3 gange mor!"
_____________________________________________________________________________________

På hjertet?
Sofie, 7 år:
Sofie kom drønende hen til mig, og så tog jeg hende op og krammede - og spurgte: Hvad har du på hjertet, Sofie ? - og Sofie kiggede undrende på mig, kiggede ned ad sig selv og spurgte mig så: Mor, hvad MENER du ?
_____________________________________________________________________________________

Ærligt talt...
Sofie 6 år:
Sofie har været rigtig kær ved sin lillebror hele eftermiddagen (og det kneb det ellers tit med), og jeg siger glad til hende:
"Sofie, hvor er du bare sød ved Jesper - det gør mor SÅ glad!"
Jeg smiler glad og stolt til min lille pige der kigger alvorligt op på mig, og svarer ærligt og oprigtigt:
"Mor, ved du hvad - jeg lader bare som om at jeg er sød ved Jesper - for så får jeg jo ikke skældud."
_____________________________________________________________________________________
 
Dødens (meget unge) detektiv...
Sofie, 5 år
Morfar har fået en flot torsk. Den ligger på køkkenbordet på et spækbræt. Sofie går helt hen til den og stirrer længe på den helt tavs. Vi kigger på Sofie. Da hun har kigget længe på den kigger hun op på morfar og spørger tonløst:
”Er den død, morfar?”
Morfar svarer:
”Ja, det er den Sofie.”
Sofie spørger, ligeså tonløst som før:
”Hvem har skudt den?”
_____________________________________________________________________________________

Noget om celcius...
Sofie, 4 år
Det ringer på døren. Det er Mormor og morfar der kommer på besøg. Da Sofie åbner døren bliver hun glad og udbryder:
”Kom indenfor – her er hyggeligt!”
Mormor og morfar griner, og kommer ind. Sofie har fået et kæmpestort påskeæg sendt fra Mormor og Morfar nogle dage før, og Mormor spørger Sofie:
”Har du fået dit påskeæg, Sofie?”
Sofie svarer:
”Det er i køleskabet!”
Mormor ler og gentager Fies svar (som man jo tit gør med mindre børn):
”Nåh… er det i køleskabet?!”
Sofie opfatter det som om at Mormor spørger igen – og føler, at hun må uddybe (og kigger forundret på Mormor mens hun svarer snusfornuftigt, som om Mormor ikke er rigtig klog):
”Ja. Der er dejligt køligt!!”
_____________________________________________________________________________________
 
Gerontologi - for begyndere...
Sofie er var 3 år, da denne lille samtale fandt sted:
Morfar, hvad er dét der ?
Det er morfars rynker Sofie.
Ja, man får rynker når man bliver gammel !
(morfar griner)
Ja - det har du ret i !
Sofie tænker lidt og konkluderer:
Man bliver gammel, når man har været ny for længe !
_____________________________________________________________________________________

Blebruger- men i stand til at outsmarte mor!
Sofie var 1½ år, da denne samtale fandt sted:
Moar, Fie be-om EN chokolade !
Nej, Sofie, nu er det slut!
Sofie, vedholdende:
Moar, Fie be-om EN chokolade !
Sofie - mor sagde nej.
Moar , Fie be-om EN chokolade !
Nej Sofie, du får ikke EN chokolade !?
Tænkepause, hvorpå Sofie ser med store, skønne, dejlige bambi-øjne op på mor:
Moar , Fie be-om TO chokolader ?
(Dét fik hun.. jeg smeltede. Sofie er den fødte super-sælger !!!)